SÆRLIGT SENSITIVE & HØJT BEGAVET

At være særligt sensitiv og højt begavet går ofte hånd i hånd og giver udfordringer som er vigtige at være opmærksom på, uanset om du er ung eller voksen. Særligt sensitive og højt begavede mennesker oplever ofte verden meget mere intenst og med flere følelsesmæssige nuancer og kan derfor af omgivelserne få at vide, at de er “for meget”, “for sarte”, “for opmærksomme”, og egentlig bare skal lære at “sige pyt” – og være mere “afslappet”, “ikke så perfektionistisk”, og “skrue ned for forventningerne”.
Kender du det? Har du forsøgt, har det nok ikke været med den store succes, for det er slet ikke det, som det handler om.

Det handler om at opleve og forstå verden på en anden måde, og derfor handler det om at lære at acceptere dig selv, som den du er, og finde ud af på hvilken måde du bedst trives i verden med den intensitet og det udgangspunkt du har som særligt sensitive og højt begavet. Et forløb hos mig, tager udgangspunkt i at støtte din vækst og udvikling, så du oplever at du gerne må “være her” på dine præmisser.